Nyttige links

Øjenleksikon

AMD er en forkortelse for øjensygdommen Aldersrelateret Makula Degeneration og betegnes populært som ’alderspletter på nethinden’ eller ’øjenforkalkning’. AMD er den hyppigste årsag til svær synsnedsættelse. De tidlige stadier uden synspåvirkning opstår hos halvdelen af alle danskere over 70 år. Forekomsten stiger med alderen. Sygdommen medfører, at det skarpe syn og læsesynet gradvist forringes. Der findes både en tør (ca. 85 %) og en våd (ca. 15 %) AMD. Våd AMD, som er alvorligst, kan ofte behandles med medicin, som sprøjtes ind i øjet.  Læs mere her

Våd AMD (ca. 15 %) er hyppigst en videreudvikling af den tørre form (ca. 85 %), men kan også dukke op uden forudgående symptomer. Den våde form skyldes utætheder og nydannende blodkar under eller i nethinden. Disse blodkar er tyndvæggede og utætte, således at væske let siver ud i det omgivende væv. Våd AMD er synstruende. I de senere år er man blevet bedre til at behandle tilstanden med et væksthæmmende præparat, som sprøjtes ind i øjet.  Læs mere her

Flere og flere får allergi, også børn og unge. I Danmark regner man med at op mod 25 % på et tidspunkt i deres liv vil have allergi. Hos nogle bliver allergien dog svagere med alderen. Om man udvikler allergi, er arveligt betinget, men man har også mistanke til mange miljøfaktorer, f.eks. indeklima, kost, tobaksrøg, luftforurening m.v. Allergi er ikke én enkelt sygdom, men en række forskellige måder at reagere på. Allergi viser sig oftest på huden, i næse og øjne, i lunger og i mave. Vi reagerer allergisk over for noget, vi indånder, spiser, rører ved eller bliver stukket af. Typiske øjensymptomer ved allergi er øjenkløen.  Læs mere her

Betændelse i øjets bindehinde (latin: conjunctivitis) er den hyppigste årsag til røde øjne, er ofte generende, men almindeligvis ufarlig.  Bindehinden (latin: conjunctiva) er en tynd, elastisk og gennemsigtig hinde, som dækker det hvide i øjnene samt bagsiden af øjenlågene.  Arealet af bindehinden er således relativt stort og er 14 gange større end hornhindens areal. Læs mere her

En blodprop kan opstå ved en lokal forsnævring af en blodåre. Forsnævringen opstår typisk som følge af aflejringer af for eksempel kolesterol i blodårens væg (’forkalkning’), som danner et sår på indersiden af blodåren. Såret indsnævrer blodåren og over tid lukker blodåren helt til, hvilket forhindrer blodet i at passere. Alt levende væv får tilført ilt og næringsstoffer gennem arterierne, som er de iltrige blodårer, der udgår fra hjertet. Vævet skiller sig af med affaldsstoffer gennem venerne, som er de iltfattige blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet. I øjet kan en blodprop opstå i en arterie eller en vene. Symptomerne kan være forbigående eller give et udtalt synstab på det ene øje, der er ramt. Læs mere her

Et bygkorn (latin: hordeolum) er en godartet infektions-/irritationstilstand, som udvikles i en eller flere kirtler i et øjenlåg. Øjenlåget indeholder flere typer af kirtler, væsentligt talgkirtler og øjenvippernes hårsække. Kirtlerne udtømmer deres indhold på øjenlågskanten. Kirtelsekretet er en naturlig del af tårefilmen. Hvis tilstanden er lokaliseret i den ydre del af øjenlåget, i en talgkirtel eller i en øjenvippes hårsæk, kaldes tilstanden for et ydre bygkorn. Hvis tilstanden er placeret i den indre del af øjenlågsvæggen, i en talgkirtel, er resultatet et indre bygkorn. Oftest er et bygkorn ikke generende og kræver derfor ingen antibiotisk behandling. Et bygkorn varer almindeligvis en til to uger, og ofte kan der spontant gå hul på denne med udflåd af gulligt pus. Hvis man har gener, kan både et indre og et ydre bygkorn behandles med lokalantibiotika, øjenlågsmassage og varme omslag. Læs mere her

Ved type 1 sukkersyge begynder nethindeforandringerne efter ca. 10 års diabetesvarighed, og efter ca. 20 års diabetesvarighed har stort set alle patienter sukkersyge nethindeforandringer. Ca. hver anden patient får synstruende forandringer, som kræver behandling.

Ved type 2 sukkersyge har sygdommen været til stede i gennemsnit 7-8 år inden diagnosen bliver stillet. På dette tidspunkt har ca. hver tredje patient nethindeforandringer, og andelen af patienter med forandringer stiger herefter med et par % om året. Ca. hver tyvende patient får synstruende forandringer, som kræver behandling.

Nethindeforandringerne skyldes diabetes-sygdommens påvirkning af de små blodårer i nethinden. De viser sig som små udposninger eller blødninger og kan være følger efter små blodpropper. Disse tidlige forandringer forsvinder ofte af sig selv, men det er vigtigt at opdage dem i en tidlig fase. For jo tidligere de opdages, des større er chancen for, at sukkerreguleringen kan forbedres og yderligere forværring dermed mindskes. Læs mere her

8 % svarende til cirka 200.000 danske mænd og 0,4 % svarende til cirka 10.000 kvinder er mere eller mindre farveblinde. Tilstanden er medfødt og uforanderlig gennem livet. Det hører til sjældenhederne at være farveblind for blåt lys, så i praksis er det tilstrækkeligt at undersøge for blindhed for grønt og rødt lys. Læs mere her

Glaslegemet er lokaliseret bag øjets linse og foran nethinden. Det fylder rummet bag linsen op og består næsten udelukkende af vand. Glaslegemet er solidt fasthæftet til øjets indre fortil i øjet og omkring synsnerven. Vandet er bundet i et gennemsigtigt netværk af tråde, som danner et næsten usynligt gelélignende væv. Glaslegemet forandrer sig fredeligt med alderen. Fra at have en fast, klar struktur hos unge, opstår der over tid mere flydende områder i. Områderne opfattes som svævende myg eller fluer for øjet. Pludseligt opståede uklarheder, eventuelt ledsaget af lysglimt, skyldes pludseligt sammenfald af glaslegemet, og kan medføre synstruende nethinderift eller nethindeløsning.  Læs mere her

Når et øje er fjernet kirurgisk, kan det mistede øje erstattes med et kunstigt øje, en såkaldt øjenprotese. Øjenproteser laves både af plastik/akryl og glas. Læs mere her

Grøn stær er en synstruende øjensygdom, der i ubehandlet tilstand udhuler og beskadiger den forreste del af synsnerven, der kaldes synsnervehovedet. Øjentrykket er den væsentligste risikofaktor for udvikling af grøn stær – enten ved at være forhøjet eller som følge af, at synsnerven ikke kan tåle et ellers normalt øjentryk. Grøn stær optræder hyppigst i en kronisk, snigende form, der ofte er ledsaget af moderat trykforhøjelse. Oftest er der ingen symptomer. Sygdommen ses også i en sjældnere akut form, hvor trykket i øjet pludselig stiger voldsomt. Den akutte trykforøgelse kan føre til, at synsnerven visner inden for få timer til få dage. Læs mere her

Når linsen bliver uklar, har man grå stær. Man kan have alle grader af uklar linse. En uklar linse betyder, at synet bliver sløret. Grå stær kan være medfødt, men optræder i alle aldre, men er langt hyppigst hos personer over 65 år. Her viser den sig ofte på begge øjne. Hvert år opereres over 50.000 øjne for grå stær i Danmark. Ved operation erstattes den slørede linse med en plastiklinse, som holder resten af livet. Læs mere her

Hornhinden er den glasklare, kuppelformede hinde, der udgør den forreste del af øjet. Sygdomme i hornhinden påvirker synets klarhed i større eller mindre grad og er ofte ledsaget af symptomer som øjenirritation, lysskyhed og smerter. Hornhindesygdomme er, bortset fra mindre skader og kontaktlinseforbundne infektioner – forholdsvis sjældne. Sygdommene er imidlertid ofte mere eller mindre kroniske, hvilket betyder, at sygdoms- og behandlingsforløbet er langvarigt. Læs mere her

Tørre øjne er en betegnelse for mange tilstande, som har det tilfælles, at der er en forstyrrelse af tårefilmen på øjets overflade. Tørre øjne kan medføre mange gener i øjnene, enten som et mildt forbigående ubehag, eller som en vedvarende irritation i form af brænden, kløen, rødme, smerte, øjentræthed og synsforstyrrelser. En stor del af befolkningen har tørre øjne, og behovet for behandling er højt. Tørre øjne forekommer med stigende hyppighed ved stigende alder og optræder lidt oftere hos kvinder. Oftest findes ingen årsag til tørre øjne. Tørre øjne kan forværres ved lav fugtighed, blæst, aircondition, luftforurening, mangel på søvn, brug af computer (nedsat blinken) samt ved brug af visse former for medicin. Til behandling af tørre øjne findes mange forskellige former for kunstige tårer, hvilket er udtryk for, at det er vanskeligt at finde et virksomt præparat. Læs mere her

Allerede de første dage efter fødslen ser det lille barn sig omkring, men barnet ser alting meget utydeligt og helt uden farver. Det lille barn skal lære at se. Først omkring seksårsalderen er synet færdigudviklet. Synsudviklingen er en meget følsom proces, som let kan bremses. Førend udviklingen kan lykkes, skal begge øjne fungere godt, og øjnene skal bevæge sig sammen i et nøjagtigt mønster. Et barn i alderen nul til seks år har forudsætningerne for at udvikle et godt syn på begge øjne. Begynder barnet at skele, får brug for briller eller udvikle en øjensygdom, kan den normale synsudvikling imidlertid gå i stå. I disse tilfælde er det vigtigt hurtigt at få påbegyndt den rette behandling. For jo ældre barnet bliver, des vanskeligere bliver det for barnet at genvinde et godt syn. Læs mere her

Briller eller kontaktlinser kan erstattes med forskellige operative indgreb på hornhinden. Stort set alle raske personer med sunde øjne kan opereres med laserteknik. Ved operationen kan langsynet hed, nærsynethed og bygningsfejl ofte ændres. Er du over 40 år, skal du dog forvente at skulle bruge læsebriller.  Læs mere her

Rødt øje er altid et symptom på, at der er noget galt med øjet. Eller at øjet reagerer på en sygdom et sted i kroppen. Det røde øje kan skyldes bakterier, virus, øjenallergi, fremmedlegeme, regnbuehindebetændelse, akut grøn stær m.m. Tøv ikke med at opsøge øjenlæge, hvis øjet bliver rødt. Jo hurtigere årsagen kan findes, des bedre er øjenlægens chance for at hjælpe. Læs mere her

Skelen kaldes på fagsprog for strabismus. Det antages, at op til 4 % af børn har en tendens til skelen. Det er en tilstand, hvor de to øjne ikke samtidig er rettet mod det punkt, man ønsker at fiksere på. Skelen kan være rettet indad, udad, opad eller nedad. Hos børn, som skeler konstant, vil hjernen undertrykke billedet fra det skelende øje og kun opfatte billedet fra det andet øje, som fikserer. Når denne undertrykkelse har stået på et stykke tid, kan der komme varigt nedsat syn på det skelende øje (amblyopi = dovent øje) og tab af samsynet. Behandling er ofte med specielbriller og mere sjældent med operation. Læs mere her

Du kan få rådgivning fra landets kommunale synsrådgivninger og økonomisk støtte til synshjælpemidler, når du er svagsynet eller har et alvorligt synshandicap. Hjælp til optiske hjælpemidler omfatter briller, kontaktlinser, svagsynsoptik (kikkerter, lupper, kikkertbriller, lupbriller), samt enkelte andre hjælpemidler (synsfeltudvidere og natkikkerter). Læs mere her

Synet har afgørende indflydelse på vores evne til at færdes sikkert i trafikken. Man vurderer, at vi opfanger op imod 90 % af de informationer, vi opfatter i trafikken, via synssansen. Jo hurtigere vi bevæger os, des mere afgørende er synssansen for vores opfattelse af et kompliceret trafikbillede. Det er baggrunden for, at der stilles særlige krav til synssansen hos førere af motorkøretøjer. Læs mere her

Tørre øjne opstår, når tåreproduktionen er nedsat, eller når fordampning af tårerne er for høj. Begge tilstande medfører for lille mængde tårefilm til at dække øjets overflade. Nedsat tåreproduktion kan findes ved aldersrelateret nedsat tårekirtelfunktion, brug af visse former for medicin, kontaktlinsebrug, laserbehandling af hornhinden ved nær- og langtsynethed, infektion, gigtsygdommen Sjögrens syndrom m.m. Øget tårefordampning kan findes ved øjenlågssygdom, nedsat blinkefrekvens, konserveringsmidler i øjendråber, kontaktlinsebrugøjenallergi, ved overgangsalder, visse former for medicin, aircondition, flyvning, PC-arbejde m.m. Behandlingen er oftest med kunstige tårer. Læs mere her

Er øjets overflade (binde- og hornhinde) mere eller mindre udtørret, påvirket af elementer fra omgivelserne eller sæde for sygdom, kan der opstå irritative symptomer ledsaget af tørhedsfornemmelse eller tåreflåd, undertiden begge dele. Symptomerne omfatter svie, en brændende fornemmelse, tørhed, ømhed, kløe, træthed samt en fornemmelse af at have grus i øjnene. Behandling afhænger af årsag. Læs mere her

Allergi er ikke én enkelt sygdom, men en række forskellige måder at reagere på. Allergi viser sig oftest på huden, i næse og øjne, i lunger og i mave. Øjenallergi viser sig ofte ved kløe, røde øjne og vandigt sekret. Øjensymptomerne opstår oftest samtidig med næse-symptomer og kaldes for høfeber. Allergien optræder typisk som følge at udsættelse af blandt andet birkepollen, græspollen, bynkepollen og skæl fra husdyr. Vigtigst er det at holde sig væk fra det allergifremkaldende stof. Derudover findes der forskellige øjendråber(antihistaminer), som hæmmer produktion og symptomer fra stoffet histamin. Man kan eventuelt også tage antihistaminer i tabletform. Ofte kan kortvarig behandling med binyrebarkhormon-øjendråber være gavnlige. Gener i næsen kan også behandles med antihistamin og/eller binyrebarkhormon. Ved svære gener kan man i visse tilfælde overveje at få en allergivaccination. Læs mere her

Betændelse i øjenlågsranden (latin: blefaritis) er en hyppigt forekommende tilstand. Tilstanden skyldes en vævsreaktion i øjenlåget med varme, hævelse og ubehag – en såkaldt inflammation, som opstår når kroppens immunforsvar reagerer på tilstedeværelse af fremmed materiale. Blefaritis kan ses på for- eller bagsiden af øjenlåget, og ofte på begge øjenlåg samtidig. Årsagerne til blefaritis kendes ikke i detaljer. Tilstanden forværres ofte ved tilstedeværelsen af bakterien den gule stafylokok, men skyldes muligvis også hårsækmiden (Demodex), som kravler ned i øjenvippernes hårsække og øjenlågets fedtkirtler. Behandling kan være rengøring af øjenlågsrande, varme og massage af øjenlåg, brug af kunstige tårer, antibiotika, binyrebarkhormon, indtagelse af omega-3 fedtsyrer brug af te træolie servietter. Læs mere her

Langt størstedelen af øjentraumerne er ubehagelige, men de er sjældent årsag til vedvarende tab af synsfunktion. Øjentraumer omfatter skader på øjeæble, øjenomgivelser og øjenhule. Hyppige øjenskader skyldes fremmedlegemer, hornhinderifter, æstningsskader og traume. Læs mere her

Forskellige vira giver anledning til infektion i den forreste og den bageste del af øjet. I de fleste tilfælde inficeres den forreste del af øjet, det vil sige øjenlåg, binde- og hornhinde. Bindehinden er den gennemsigtige glinsende hinde, som dækker det hvide i øjnene samt bagsiden af øjenlågene. Typisk opleves en fornemmelse af et fremmedlegeme i øjet, tåreflod, rødt øje, irritation og smerte. Infektionen skyldes oftest forkølelses virus og herpes virus, men kan også skyldes den yderst smitsomme adenovirus. Læs mere her